Akupunktur

Akupunktur i Odense - Skånsom behandling til krop og sind

Har du smerter, spændinger eller ubalance i kroppen? Med akupunktur tilbyder jeg en naturlig og helhedsorienteret behandlingsform, der kan hjælpe dig med at finde ro, lindre fysiske gener og støtte kroppen i at genoprette sin naturlige balance. Klinik MasAku holder til i Odense, og mange af mine klienter kommer også fra Kerteminde og Nyborg.

Book en tid i dag – kom i gang med din behandling

Hvad er akupunktur - og hvordan virker det egentlig?

Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin, som har været brugt i flere tusinde år. Behandlingen foregår ved, at jeg placerer meget tynde nåle i specifikke akupunkturpunkter på kroppen. Disse punkter er forbundet via energibaner - også kaldet meridianer - og nålene stimulerer kroppens egne reguleringsmekanismer. 

Fra et vestligt perspektiv menes akupunktur blandt andet at påvirke nervesystemet, blodcirkulationen og kroppens produktion af endorfiner - kroppens eget smertelindrende stof. Mange oplever derfor både fysisk og mental ro efter en behandling. 

Akupunktur kan lindre en bred vifte af gener

Jeg arbejder med akupunktur som en støttende og lindrende behandling, der kan indgå i et helhedsorienteret behandlingsforløb – eksempelvis i kombination med massage, som også tilbydes i klinikken.. Her er nogle af de problematikker, jeg ofte møder i klinikken: 

Fysiske smerter og spændinger:

  • Smerter i bevægeapparatet (ryg, nakke, skuldre, knæ)
  • Hovedpine og migræne
  • Kæbespændinger og bihuleproblemer
  • Hælspore og gigtlidelser

Indre ubalancer:

  • Fordøjelsesproblemer, kvalme, oppustethed
  • Menstruationssmerter og symptomer på overgangsalder
  • Fertilitetsproblemer og barnløshed

Psykisk velvære:

  • Stress og uro i kroppen
  • Angst og nedtrykthed
  • Søvnbesvær og tankemylder

Det er vigtigt for mig at understrege, at akupunktur ikke er en erstatning for lægehjælp - men det kan være et værdifuldt supplement til både fysiske og mentale udfordringer. 

Sådan foregår en akupunkturbehandling hos mig

Når du starter et forløb hos mig, begynder vi med en samtale, hvor jeg spørger ind til dine symptomer, dit helbred og dine behov. På den baggrund laver jeg en behandlingsplan og noterer det hele i din journal.

Selve behandlingen foregår ved, at du ligger afslappet på briksen med nålene i ca. 30 minutter. Mange oplever ro og en let træthed efter behandlingen, så det er en god idé at drikke rigeligt med vand bagefter og tage det lidt roligt resten af dagen.

Ved opstart anbefaler jeg som udgangspunkt to behandlinger om ugen. Hvor mange behandlinger du har brug for, afhænger af dine udfordringer - nogle mærker forbedringer allerede efter første gang, mens andre har gavn af et længere forløb. 

Akupunktur i Odense - også for dig fra Kerteminde og Nyborg

Min klinik ligger centralt i Odense, og jeg har mange klienter, der kører hertil fra både Kerteminde og Nyborg. Du er altid velkommen, uanset om du søger hjælp til et konkret problem eller bare ønsker mere ro og balance i hverdagen. Ønsker du en behandling med fokus på både velvære og ansigtets naturlige glød, kan du også se mere om Japansk Lifting her.

Book tid til akupunktur i trygge rammer

Er du nysgerrig på, om akupunktur kan være noget for dig? Du er altid velkommen til at kontakte mig på 30 61 46 43 eller sende en mail til rikke@jakbro.dk, hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil booke en tid. Jeg tilbyder et nærværende og roligt behandlingsforløb, hvor der er god tid til dig og dine behov.

Kontakt os i dag Ring til os